Morten Gliemann

Journalistiklærer

morten's picture

På en måde er jeg vokset op med det internationale i kroppen. Jeg var lille barn i New York, og dårlig til dansk, da jeg landede med mine forældre i Humlebæk. Det var dengang vi så lige så meget svensk børnefjernsyn som dansk. Jeg har en svag erindring om sortes kamp for borgerrettigheder, mord på præsidenter i USA og senere krigen i Vietnam. Jeg vidste, at jeg ville arbejde som journalist, politiker, præst eller politimand.

Efter gymnasietiden var det højskolen, som gav mig mulighed for at opdage Den 3. Verden. Som 23-årig sad jeg i en hytte i Afrika… Jeg nåede at arbejde som boghandler, lærervikar og politisk aktiv bladsmører før jeg kom ind på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Da var jeg i fuld gang med at lære portugisisk, og havde held til at bruge det i danske medier.

Som freelancer erobrede jeg forsiden på Berlingske Tidende og researchede for TV2. Men jeg kunne ikke leve af det, så jeg begyndte at undervise på Krogerup Højskole fra 1995. Siden kom jeg til Mozambique i næsten to år og videre Brasilien i fire år. Nu har jeg brasilianske Dida med til det danskeste af de danske i Sønderjylland.