Forårsrejse til Barcelona
Rejsekursus med fly. Eventyrlig arkitektur, klassiske klostre og moderne kunst
Et møde med en pragtfuld by i en dejlig forårssol.Eventyrlig arkitektur af Gaudi, samt moderne kunst af Picasso og Miro. Med denne nyhed tilbyder vi en kulturrejse, hvor vi efter en kort introduktion på højskolen har en 7 dages rejse til Barcelona. Det bliver en rejse, hvor vi skal opleve det bedste af, hvad Barcelona og omegn har at byde på. Vi skal først og fremmest opleve den rige kultur, som Catalonien rummer. Af det vidtspændende rejseprogram kan nævnes: Barcelonas hjerte, der rummer et gotisk kvarter med middelalderlige huse og helt moderne arkitektur. På en vandretur besøger vi bl.a. katedralen, kongepalads, rådhus og marked. Gaudis bygningsværker, hvor vi ser
hele 4 og først og fremmest mesterværket La Sagrada Familia. Picasso Museet med hele 3.000 værker og Miro samlingen med fine værker af byens berømte søn. På en dagstur skal vi se 2 fine cistercienserkirker lidt syd for byen: Santes Creus og Poblet. Der er tid på egen hånd til at nyde det blomstrende forår, cafeerne og Ramblaen. Den sidste dag
besøges benediktinerklosteret Montesir de M o n t s e r r a t , der har rødder tilbage til 800 tallet, og som bl.a. rummer den berømte sorte jomfru ”La Morenta”. I klosteret skal vi også høre drengekorets smukke sang.
Pris for dobbeltværelse
kr. 12.900,-
Tillæg for enkeltværelse
kr. 2.100,-
Mød bl.a.
Kunsthistoriker Lisbeth Smedegaard Andersen
Rejsebeskrivelse
Dag 1
Afgang fra højskolen kl. 10.00 med bus. Vi flyver med Air Berlin fra Hamburg kl. 15.55. Ankomst til Barcelona Lufthavn kl. 18,30, og derefter med bus fra lufthavn til de to klassiske 3 *hoteller, hvor vi skal bo helt centralt - i selve hjertet af Barcelona: Hotel Continental og Hotel Continental Palacete, der ligger helt tæt ved hinanden. Se: www.hotelcontinental.com , Vi bor lige ved La Rambla – boulevarden, som er befærdet døgnet rundt. Indkvartering, hvorefter vi nyder en buffet incl. drikkevarer.
Dag 2
: Barcelonas centrum til fods. Først besøger vi Barcelonas mest farverige fødevaremarked “Mercat de Sant Josep”, som er et livligt og spændende sted at besøge. Videre ad La Rambla til et af Gaudis tidligste bygningsværker fra 1889 “Paula Güell”, som regnes for et af hans betydeligste byggerier. Der er afsat tid til at studere byggeriet, men desværre er en del af huset lukket af i forbindelse med en større renovering. Vi fortsætter gåturen over “Placa Reial”, der er Barcelonas livligste plads, og hvor nogle af Gaudis smukke lygtepæle står side om side med vajende palmer. Fra Placa Reial er der ikke langt til “Basilica de Santa Maria del Mar”, også kendt som Havets Katedral i forfatteren Ildefonso Falcones bestseller af samme navn. Kirken, som er bygget i catalansk gotisk stil, er enestående smuk og ikke uden grund er den byens yndlingskirke. Frokost på ”I Celler”,
Byvandringen fortsætter ad La Rambla til Barri Gòtic (Gotiske kvarter) med de mange, smukke bygninger: Katedralen, Kongepaladset (hvor Columbus blev modtaget efter sin rejse til Amerika), Cataloniens Parlamentsbygning, Barcelonas Rådhus m.v. Området kaldes også: Barcelonas sande hjerte - den ældste del af byen og det sted, hvor romerne grundlagde Barcelona.
Middag på egen hånd.
Dag 3
Bustur til “Cisterciensertrekanten” hvor vi skal besøge 2 udvalgte Cistercienserklostre Santes Creus og Poblet der ligger tæt på hinanden - lidt syd for Barcelona.
Monestir Santa Maria de Poblet, grundlagt i 1150, er det første og største af klostrene. Det har fået Unescos anerkendelse som verdens kulturarv. De tidligste dele er i romansk stil og byggeriet er videreført i gotisk stil. De stemningsfulde klostergårde blev bygget fra starten og var centrum i klosterlivet. Kapitælerne er smukt dekorerede. Også kapitelsalen og den meget store treskibede klosterkirke er fornemme bygningsværker. I 1812 blev klostret ødelagt og plyndret af franske soldater og det blev voldsomt hærget af en brand i 1835. I 1930 påbegyndtes en omfattende restaurering, som nu er næsten færdig. I 1940 vendte munkene tilbage, og der er i dag igen et rigt klosterliv her.
Monestir de Santes Creus blev også grundlagt i 1150, og regnes for den smukkeste af klostrene. De gotiske klostergårde er udsmykket med billedrige skulpturer, der dog først er fra perioden lige efter år 1300, hvor Jakob den 2. regerede, og tillod den form for udsmykning.
Ved hjemkomsten til Barcelona gør vi holdt ved Gaudis eventyrpark “Parc Güell”, der er et fantastisk åndehul midt i storbyen, hvor der er tid til at studere parken på egen hånd og til at nyde udsigten. Gaudis bygninger er også udpeget af Unesco som Kulturarv, - og her boede Gaudi til sin død i 1926 i et hus, som en af hans elever har tegnet til ham.
Fælles middag på restaurant “La Tramoia”, hvor der serveres en lækker grilltallerken.
Dag 4
I dag skal vi “I Gaudis fodspor” til fods, og med lokal bus og metro. Første besøg gælder “Casa Battló” på Boulevard Passeig de Grácia, hvor især tagterassen med flotte mosaikbelagte skulpturer
er et besøg værd. Vi fortsætter længere op ad gaden til “Casa Mila”, der bryder med alle gængse stilarter, og som er et helt enestående Gaudi-mesterværk. Fælles frokostbuffet i “Lactura” incl. 1 glas vin og kaffe. Turen forsætter til fods. (eller Metro for efter eget valg) til “La Sagrada Familia” (Den hellige familie), som vel nok er Gaudis mest kendte og ufuldendte bygningsværk også kaldet “Europas mest ukonventionelle kirke”. Det er Gaudis største værk, fyldt med symbolik, inspireret af naturens former og med en stærk stræben efter originalitet. Oprindeligt blev der påbegyndt en nygotisk kirke på stedet i 1882, men allerede året efter fik Gaudi overdraget opgaven med at færdiggøre kirken. Han lavede alt om og ekstemporerede sig frem. Kirken blev hans livsværk, og også hans død. Han levede faktisk som eneboer på byggepladsen i 14 år og brugte hele sin formue på projektet. Han blev dræbt af en sporvogn udenfor kirken i 1926, og er begravet i krypten i kirken. Ved hans død var kun et tårn færdigt, men arbejdet blev genoptaget efter borgerkrigen, finansieret af offentlige midler. Gaudis tegninger og ideer følges nøje, og kirken forventes færdig til indvielse i 2026. Dagen slutter med endnu en dejlig oplevelse, nemlig besøg på “Muse Picasso”, der rummer ikke mindre end 3000 af Picassos værker, hovedsageligt fra Picassos tidlige arbejder. Her slutter turen, men interesserede kan eventuelt besøge nogle af Barcelonas gamle berømte “Cavaer” (bar), der ligger i nærheden, og smage på lokale vine. Middag på egen hånd / eller mulighed for gratis at nyde hotellets buffet.
Dag 5
Formiddagen inkl. frokost er på egen hånd. Rejselederne giver gerne forslag til besøg på nogle af byens spændende museer og andre historiske eller kulturelle seværdigheder. Man kan vælge at se mere kunst, f. eks. Caixas kunsttempel med klassiks og moderne kunst eller MACBA, som er museet for samtidskunst. Eller man kan slappe af, nyde byen og betragte det glade folkeliv.
Frokost på egen hånd – eller nyd hotellets gratis buffet. Vi mødes kl. 14,00 på “Fundació Joan Miro”. Miro museet rummer en lang række værker af byens store kunstner. Miro (1893-1983) gik på kunstskolen i La Llotja, som oprindelig var Barcelonas varebørs, men en del af bygningen blev indrettet til kunstakademi. Miro blev smidt ud af skolen, da han ikke kunne tegne. Også Picasso har gået på den samme skole. Miro var modstander af Franco og forlod Spanien til fordel for Paris. Han vendte dog tilbage til fødebyen i 1940. Efter genindførelsen af demokrati i 1975 tegnede hans ven, Josep Lluis Sert den smukke hvide bygning, der rummer den store samling af Miros værker: grafik, malerier, skulpturer og gobeliner, som Miro selv har doneret. Efterfølgende besøges den gamle 1700-tals borg Castell de Montjuïc. Funiculare og Metro tilbage til hotellet. Fælles middag. Om aftenen er der mulighed for at opleve musik, opera eller flamingodans. Nærmere oplysninger om muligheder og priser udsendes senere til deltagerne.
Dag 6
Vi skal igen på en lille bustur. Denne gang gælder det en heldagstur til Cataloniens mest hellige sted, det berømte og smukt beliggende benediktinerkloster Monestir de Montserrat, der kan datere sine rødder helt tilbage til 800 tallet.
Montserrat ligger afsides på en bjergtop, og det sidste stykke til klostret foregår med svævebane. Klosteret ligger særdeles smukt i 750 meters højde. Klosterkirken rummer bl.a. “La Moreneta” (Den sorte Madonna). Motivet går – efter traditionen helt tilbage til evangelisten Lukas. Den Sorte Madonna er skytshelgen for Catalonien og et vigtigt samlende symbol. Under besøget bliver der mulighed for at høre “Escolania-koret” , klosteret stolte tradition med et drengekor, der på søndage synger kl. 12,00 i basilikaen. Der er også forskellige frokostmuligheder ved klostret og tid til at nyde den spektakulære udsigt. Hjemtur, fritid og fælles afslutningsmiddag på hotellet.
Dag 7
Efter morgenmad gør vi os klar til at forlade hotellet. Bus til lufthavnen, hvor vi flyver med Air Berlin fra Barcelona kl. 12.35 og ankommer i Hamborg kl. 15.10. Bus til Løgumkloster. Mulighed for at stå af på Tinglev Station (forventeligt ca. kl. 18) for videre hjemrejse med tog. Aftensmad på højskolen ca. 18.30 og derefter videre hjemrejse. Ønskes ekstra overnatning sker henvendelse til højskolens kontor. Pris kr. 150,-.

Bent Andreasen
Forstander, cand.theol. og tidl. sognepræst. Rejsekoordinator og primært kursusleder og underviser på højskolens korte kurser. Underviser i retorik og har indimellem timer på hovedfaget Religion,...