Folk og kirke i et grænseland
Mellem fællesskab og forskellighed
I ugen før påskeugen indbyder Løgumkloster Højskole i et samarbejde med Grænseforeningen til et nyt kursus, hvor vi sætter fokus på Grænselandet – særligt hvad angår folk og kirke i et nutidigt perspektiv.
Vi lever mellem adskillige grænser. Og i fællesskaber, der må have plads til også at rumme forskelligheder. Hvordan er forholdene, når det gælder religion og kirke? Emnet belyses bredt, så både de nære forhold i Sønderjylland / Sydslesvig belyses. Men der bliver også et udvidet perspektiv, der skildrer den europæiske kirkes forhold set i forhold til Afrika – og Den danske Folkekirkes set i forhold til den multireligiøsitet, som er virkeligheden i storbyen Hamborg, som vi besøger, og hvor vi møder tre forskellige religiøse samfund: kristne, muslimer, buddhister. Desuden bliver der lejlighed til at opleve Sort sol – naturfænomenet med tusindvis af stære på aftenhimlen. Og der er udblik til musik og sang, film og litteratur. Kurset er i samarbejde med Grænseforeningen men er åbent for alle.
Pris for dobbeltværelse
kr. 3.450,-
Tillæg for enkeltværelse
kr. 500,-
Mød bl.a.
Lærer Johannes Kolfhaus og biskop Niels-Henrik Arendt
Ture til
Hamburg med besøg i en kirke, et tempel eller moske, hvor vi nyder den multireligiøse kultur. Besøg i Sønderjylland og Sydslesvig

Bent Andreasen
Forstander, cand.theol. og tidl. sognepræst. Rejsekoordinator og primært kursusleder og underviser på højskolens korte kurser. Underviser i retorik og har indimellem timer på hovedfaget Religion,...