Kurset er udsolgt. Vi henviser til Familiekursus III (uge 29)
Lad jer overraske af fantastiske oplevelser sammen med andre børn, teenagere og forældre i kano på Brede å, i friluftshaven med pandekager over bål eller i de mange værksteder med musik, maleri og friluftsliv. Du kan vælge om du vil bade og bygge sandslotte på Rømø, eller om du vil besøge en rigtig bondegård ”Søndergården”, hvor du måske ser nyfødte kalve eller køer, der bliver malket. Et børneteater kommer
forbi, husorkesteret spiller koncert, køkkenet disker op med sønderjysk kagebord. Klosteraktivisterne skaber en helt særlig atmosfære. De fleste har været elever på højskolens lange kurser og derfor kender de huset. De skaber aktiviteter i børne- og teenagehøjskolen. For de voksne er der diskussionsforum og aftencafé i ottekanten.
Børnehøjskolen ved klosteraktivister
Der er gang i den med masser af spændende aktiviteter tilpasset de enkelte aldersgrupper.
Teenagehøjskolen ved Morten og Anders
Egen kanotur med overnatning, idræt og sport, bordfodboldturnering,
værkstedsarbejde og pinlige godnathistorier. Teenagere med forældre møder unge, der har været i Afrika, Peru eller Kina som volontører. Måske vil du selv på højskole og ud at rejse, når du bliver 18 år. Så kom tilbage på et langt kursus.
På grund af den store søgning er der 3 familiekurser i juli måned. Kursus 1 og 2 har samme forløb. Kurserne bliver alligevel forskellige, fordi I er forskellige!
kr. 3.650,-
Børneteatret Barkentin, kunstner Hanne Knudsdatter, friluftslærer Søren Andersen, volontører, højskolelærer Helle Binding og forstander Bent Andreasen
Klosterkirken, sejltur på Brede å, hestevognstur i Løgumkloster, vælg mellem tur til Rømø, eller besøg et rigtigt landbrug “Søndergården.” Teenagerne er på egen kanotur med overnatning

Jeg er cand. mus. uddannet fra Vestjysk Musikkonservatorium, på linien musikformidling med to specialer, i henholdsvis rytmisk klaver og musikteknologi. Derudover er jeg bachelor i Musikvidenskab og Sociologi. Mine hovedområder er... Læs mere

På en måde er jeg vokset op med det internationale i kroppen. Jeg var lille barn i New York, og dårlig til dansk, da jeg landede med mine forældre i Humlebæk. Det var dengang vi så lige så meget svensk børnefjernsyn som dans... Læs mere

Forstander, cand.theol. og tidl. sogne- og sygehuspræst. Daglig leder af højskolens lange kurser samt kursusleder og underviser på højskolens korte kurser. Underviser på i psykologi samt på Worldclass og i faget Sorg og livsmo... Læs mere