Andalusien og Marokko
Granada, Cordoba og Sevilla – de byer, vi besøger, er præget af årtusinders udvikling og mennesker fra mange kulturer, har sat deres præg på dem. Først og fremmest den arabiske, som fra 711 prægede håndværk, handel, industri, landbrug og videnskab. Og ikke mindst udbredte en åndelig tolerance, som var ukendt i Europa omkring første årtusindeskifte. Her var hospitaler for menigmand, badeanstalter, ordentligt drikkevand, overdækkede basarer og store gæstgiverier. Hvad vi møder her, er en indføring i det vi skal opleve i Marokko. Andersen tog den samme tur og oplevede Marokko som et eventyr af mærkelighed blot en times rejse borte fra Europa. I byer som Fez o Marrakesh er den besøgende spændt op mellem middelalder og den moderne tid og man bliver på sin vej gennem bykernen overbevist om, at her må man tilbage. På torvet i Marrakesh, hvor berberfolket har sit hjemsted, oplever man den store afrikanske verden, som tidligere satte et endnu stærkere præg, men endnu i dag minder én om, at vi faktisk er langt hjemmefra. En rundrejse gennem tiden og kulturerne, der rejser nye spørgsmål til vores hjemlighed. Tag med!
Pris for dobbeltværelse
kr. 14.500,-
Tillæg for enkeltværelse
kr. 3.000,-
Rejsebeskrivelse
Dag 1
Onsdag den 20. oktober Danmark – Malaga – Granada
Vi står tidligt op og spiser morgenmad kl. 05.00. Afgang med bus fra højskolen til Hamburg Lufthavn. Flyrejse fra Hamburg til Malaga. Afgang fra Hamburg kl. 10.50; ankomst Malaga kl. 14.05. Videre med bus til Granada, hvor vi indkvarteres.
Dag 2
Torsdag den 21. oktober Granada
Med en enestående beliggenhed ved foden af bjergkæden Sierra Nevada ligger Granada, en af Spaniens perler. Denne ældgamle hovedstad i det mauriske Andalusien byder på de vigtigste minder fra denne epoke i den spanske historie med den enestående borg Alhambra på toppen af listen. Den består af paladser, islamiske helligdomme, haver og fæstningsværker, der blev bygget på Nazi-dynastiet i det 14. århundrede.
Dag 3
Fredag den 22. oktober Granada – Córdoba
Vi fortætter videre til Córdoba. Córdoba blev grundlagt af romerne og med dens gode strategiske beliggenhed ved det bedste sejlbare punkt på Guadalquivir-floden, blev den hurtigt en vigtig havneby for afskibning af spansk olivenolie, vin og hvede tilbage til det gamle Rom. Byens storhedstid var dog da den blev hovedstad i det mauriske kongerige, El-Andalus. Det var her arbejdet på Córdobas altoverskyggende seværdighed begyndte. Den verdensberømte 1200 år gamle, arabiske moske Mequita, den 3. største i verden er et af de smukkeste og mest originale bygningsværker i Spanien. Byens middelalder- og jødekvarter La Juderia er også et besøg værd med sin labyrint af snørklede, smalle gader, skyggefulde, blomsterrige pladser og maleriske torve.
Dag 4
Lørdag den 23. oktober Córdoba – Sevilla
Vi når frem til Sevilla, der godt kan betegnes som den smukkeste hovedstad i regionen Andalusien, og betegnes af mange som den mest spanske af alle Spaniens byer. Sevilla kan fremvise en charmerende blanding af enestående monumenter som den imponerende katedral med det berømte Giralda-tårn, der oprindelig var minaret og den mauriske borg Alcazar med den smukke have side og side med charmerende bydele med hver deres specielle stemning. En spændende oplevelse er også en tur rundt i det jødiske kvarter, Santa Cruz´ snævre gader og charmerende pladser med farverige blomsterdækkede patios og rækker af appelsintræer.
Dag 5
Søndag den 24. oktober Marokko
Kursen sættes mod dagens mål Marokko. Vi tager færgen over fra enten Algericas eller Tarifa til Tanger og fortsætter videre til Rabat for overnatning.
Dag 6
Mandag den 25. oktober Casablanca – Marrakesch
På vej til Marrakesch passeres den verdensberømte handelsmetropol Casablanca, der har udviklet sig til at være Marokkos største by. I medinaen kan man på enestående vis opleve en vellykket sammensmeltning af den marokkanske og moderne arkitektur. Der fortsættes videre til oasebyen Marrakesch.
Dag 7
Tirsdag den 26. oktober Marrakesch
Beliggende ved foden af Atlas-bjergene er Marrakesch næsten som taget ud af 1001 nats eventyr. Marrakesch er opdelt i to meget forskellige byer – Medina den gamle by og de to moderne distrikter Gueliz og Hivernage. En tur gennem Marrakesch er en historisk vandring helt frem til i dag. Landets brogede historier viser sig på hvert gadehjørne i form af synagoger, kirker og moskeer, museer, mausoleer og koubbaer. Overalt ligger der små og store markeder, hvor der lystigt pruttes om prisen. Når det er tid til en pause fra Marrakeschs hektiske liv, kan man gå en tur ind i Majorelle Gardens, der praler af at have blomster og planter fra hele kloden. Og inde i haven finder man museet for islamisk kunst, der har et særdeles flot udvalg.
Dag 8
Onsdag den 27. oktober Fez
Fra Marrakesch fortsættes over Beni-Mellal og Kasba Tadla gennem det mellemste Atlas til byen Fez. Moulay Idris grundlagde byen i det 8. århundrede som residens for den kongelige familie, og senere udbyggede hans søn byen, og Fez er – udover Marrakesch, den flotteste af kongebyerne og byder på et enestående kulturliv. Fez er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.
Dag 9
Torsdag den 28. oktober Malaga
Formiddagen er til fri disposition i Fez, inden vi påbegynder rejsen tilbage til Spanien (Malaga), hvor sidste nat tilbringes.
Dag 10
Fredag den 29. oktober Malaga – Hamborg – Danmark
Efter en kort rundtur i Malaga, kører vi til lufthaven og flyver retur til Hamborg. Bus til Løgumkloster Højskole.

Annemarie Morris
Højskolelærer, tidl. højskoleforstander samt gymnasierektor. Erfaren rejse- og kursusleder samt foredragsholder om talrige emner. Blandt de emner der har min helt store interesse fylder etiske prob...